Gruppekursus

Kom godt i gang med kitesurfing med vores modulbaserede holdundervisning. Her lærer du i trygge rammer sammen med andre, hvad du skal vide for at blive en sikker og selvstændig kitesurfer. Undervisningen er opdelt i moduler, så du har mulighed for selv at tilrettelægge dine kursusdage.

Kursus forløb

 

Modul 1: Teori (2 timer)

Her lærer du alt det nødvendige om sikkerhed, udstyr og opsætning. Herunder hvilke forhold der er sikre at surfe i og hvilke krav du bør have til et spot. Efterfølgende lærer du at flyve en lille kite på land og få forståelse for vindvinduet, hvornår kiten genererer kraft og hvordan man starter og lander.

 

Modul 2: Kitekontrol (3 timer)

Første del af det praktiske kursus begynder med at du klargør udstyret efter de forskrifter du lærte ved teoriundervisningen. Herefter tager vi ud på vandet, hvor du lærer at kontrollere kiten, ved at styre den på kanten af vindvinduet. Når du har opnået tilstrækkelig kontrol lader vi den flyve ind i powerzonen, så den kan trække dig gennem vandet i såkaldt bodydrag.

 

Modul 3: Kite + board (3 timer)

I denne del går vi til advanceret kitekontrol og bygger videre på bodydrag. Når du har opnået tilfredsstillende resultater, og er blevet tryg ved kiten, introduceres boardet. Du lærer at manøvrere korrekt, med boardet i den ene hånd og kiten i den anden. Herefter lærer du at tage boardet på fødderne og finde den korrekte kropsposition i vandet, med stadig kontrol over kiten.

 

Modul 4: Boardkontrol (3 timer)

I den sidste del af kurset fokuseres der på boardet. Du lærer at kontrollere kropspositionen i vandet, med brættet på fødderne, samt at starte sikkert i begge retninger. Du lærer også at kante, styre og skifte retning. Efter dette modul skulle du gerne have værktøjerne til at fortsætte på egen hånd og selv arbejde videre med teknikkerne.

 

Priser

Modul 1: Teori
2 timers teoretisk undervisning
295 DKK
Modul 2: Kitekontrol
3 timers praktisk undervisning

850 DKK
Modul 3: Kite + board
3 timers praktisk undervisning

850 DKK
Modul 4: Boardkontrol
3 timers praktisk undervisning
850 DKK

 

Book gruppekursus

TILBUD: Modul 1 - 4 på 3 dage

11 timers undervisning fordelt over 3 dage
Inkl. leje af udstyr
pris kun 1995 DKK
  Book nu

TILBUD: Modul 1 - 3 intensiv

8 timers undervisning på 1 dag
Inkl. leje af udstyr
pris kun 1500 DKK
  Book nu

Privatkursus

Ønsker du i stedet at modtage din kitesurfing undervisning på et privatkursus kan vi sammensætte et forløb hvor du gennemgår de praktiske moduler 2 - 4. Vi anbefaler dog at du tager modul 1, teoriundervisningen, på et gruppekursus.

Læs mere